Andelsboligforeningen Odinsgaard
Spedalsø Torv 5
8700 Horsens
Telefon: 75 62 29 11
E-mail: post@(Slet parentes og indhold!)odinsgaard.dk
CVR-nr.: 42405213

Egebjerg Bakke - byggeri i gang

 
Boligforeningens nybyggeri på Egebjerg Bakke
er nu kommet så langt, at man kan få en
fornemmelse af de allerførste dobbelthuse.
 
Byggeriet omfatter i alt 60 lejeboliger,
heraf 36 boliger som dobbelthuse
med integreret redskabsrum samt
24 boliger i punkthuse (stue, 1. og 2. sal).
 
Som det første opføres alle dobbelthusene, der bygges som 3 og 4 rums boliger.
Herefter bygges der to punkthuse, der kommer til at ligge nærmest ved Gl. Kirkevej.
I punkthusene bliver der 2, 3 og 4 rums boliger.
 
Boligerne placeres på det skrånende terræn fra Gl. Kirkevej og ned mod en mindre sø.
Bebyggelsen vil derfor bære præg af lys, luft og udsyn omkring boligerne.
 
Byggeriet bliver opført i energiklasse 1, som betyder at de kommende beboere vil
opleve lave energiudgifter i boligerne.
 
Odinsgaard har også mærket en stor interesse for vores nye boliger på Egebjerg Bakke,
og mange er allerede skrevet på venteliste.
 
De første boliger ventes klar til indflytning omkring oktober/ november 2012, dog vil
boligforeningen allerede nu opfordre til, at man kontakter Odinsgaard´s kontor for at
komme på venteliste, idet vi forventer at påbegynde udlejningen inden sommerferien. 
 
Vi arbejder på snarligt at kunne oplyse nærmere om boligstørrelser, husleje, indflytning
og tegning på de nye boliger. Vi har dog en mindre plantegning/ visualisering til byggeriet,
som vi gerne udleverer på boligforeningens kontor.
 

 

Til oversigten